Blog start

Her starter så lidt bloggerri (ikke brokkeri- måske kun lidt engang imellem)

Bloggen vil handle om moderskab, babyer, babymos, røde babynumser, sladder (vi skal jo ikke glemme de vigtige ting her i livet), Mad, babytøj og børnetøj naturligvis og så bare lige alt det som lige falder mig ind.

Først en lille indledning:

Den forvandling der sker med os når vi bliver mødre laver ikke bare vores hverdag om og vores forhold til andre mennesker blandt andet vore egen mor. Moderskabet fører ofte et helt andet livssyn med sig. Livet bliver mere sårbart. En indiansk filosof Rabindrandth Tagore har beskrevet denne store oplevelse.

”Hvor kommer jeg fra?” spørger baby sin mor. Hun svarer halvgrædende, halvgrinende mens hun holder baby ind imod hendes bryst, ”Du var gemt i mit hjerte som et behov, min lille skat. Du var i mine dukker i mine barndomslege. I alle mine drømme, mine håb og i al min kærlighed. Du har været i min mors liv, i min mormors liv, oldemors o.s.v. Du har været i den evige ånd, som gemmer sig i os kvinder. Du har været undervejs længe- Dit frø blev plantet for mange mange generationer siden- og nu min skat er du her endelig.

Disse poetiske ord om moderskabet minder os om at, midt i bleskiftningen og skrigeturene, er vi lige midt i den utrolige livscyklus, hvor vi har fået rollen som mødre.Moderskabet forandre os for altid. Det moderlige sind gennemgår en dyb personlig forandring, som forandre den nye mors opfattelse af sig selv. Det moderlige sind bliver ikke dannet fra det ene sekund til det næste, men det udvikler sig gradvist gennem graviditeten og efter fødslen. Ja store ord især for mig som i disse tider lever lidt mere jordnært. Jeg kører jo lidt rigeligt rundt i de der graviditet -fødsel-baby- babytøj- børnetøj -yngelpleje -cirkler. Jeg kommer lige som ikke rigtig videre i de her år. Jeg tror på at rigtig mange af jer nybagte mødre eller bare jer mødre i det hele taget godt kan sætte jer lidt ind i det. Måske adskiller jeres liv sig bare fra mit ved at I også har andre aspekter ind over som f. eks jeres arbejde, fritidsinteresser, ægtemænd eller andet i den stil. Og måske er i kun der hvor jeg er i en periode mens børnene er små, så fortsætter jeres liv og I bliver mere sociale og udadvendte ,-og får lyst til at være sammen med voksne mennesker igen. Og det er KLOGT, nyere forskning tyder på at man kan bliver deprimeret af at være understimuleret med voksenkontakt. Vi har et behov for at være sammen med ligesindede så vi ikke får helt babygrød i hjernen.

Det er sådan at sidder jeg med en baby vender det sig i mig på den positive måde altså. Jeg kan mærke, at jeg får en klump i halsen og at tårene presser på, jeg bliver bare så afsindigt rørt. Selvfølgelig mest, hvis jeg kender moren og måske oven i købet har været med i hele forløbet... så er det bare så STORT at det endte med sådan et lille vidunderligt spritnyt menneske. Det bliver jeg aldrig aldrig ALDRIG træt af at se på og høre om.... JEG ELSKER DET. Og de graviditeter, som ikke går godt....de river i mit hjerte - jeg dvæler ved det i ugevis og jeg føler i overdrevet grad med moderen.