Translate

mandag den 15. september 2014

Bananungerne


 
Hvis du tror bananer kun er til aber så tro lige om igen.
 
Nu kommer forklaringen på titlen af denne blog. Jeg er 186 cm og har Sydsjællands længste stænger, det siger jeg ikke for at blære mig, for hvad fedt er der egentlig ved at have lange stænger? Så første del af titlen giver sig selv og så har jeg jo 6 børn, som I nok ved. De spiser mange bananer, så bum... er den vel ikke længere.
Vi elsker bananer, er du overhoved klar over hvor utrolig mange sundhedsmæssige fordele og grunde der er til at tilføje dem til din kost?. Bananer bekæmper depression, de gør dig klogere (venter stadig spændt), hjælper på tømmermænd, lindre morgenkvalme, beskytte mod nyrekræft, diabetes, osteoporose og blindhed. De hjælper på myggestik og får dine sko til at skinne.
 
 I mit køkken vi nogle grund ingredienser som vi bruger ekstrem meget og en af dem er bananer.
 
 
Vi bager meget da vi alle er nogle hyggemåse som elsker sødt. Bananer er det vi bruger til at søde nærmest alt med. Vi bruger dem i kager og muffins i stedet for raffineret sukker og i morgenmad, smoothies, cookies, pandekager, is osv. Det er ikke fordi jeg ikke ved at den sukker der er i bananer også er sukker men den er trods alt sundere end hvid raffineret sukker og så følges den med nogle gode vitaminer og mineraler og den måde den søder på er dejlig blød og rund i smagen. Bananerne skal helst være sådan lidt overmodne, som på billedet her, stadiet lige inden de bliver brune. Når jeg ikke når at bruge dem fryser jeg dem ned i små stykker, de er fantastiske frosne i smoothies eller som banansoftice.
 
Bananer er gode venner med havregryn, chokolade og peanutbutter. Mit bedste mellemmåltid er et stykke rugbrød med et lag peanutbutter, mørk pålægschokolade og så bananskiver. Eller bananpandekager som består af æg, havregryn og mosede bananer. Jeg har en milliard bananopskrifter i mit hoved. Den mest simple er nok mine banancookies som består af 2 bananer og 3 dl havregyn, nothing else...(Mos bananen, tilsæt havregrynene og sæt dejen i cookiestørrelse-klatter på bagepapir på en bageplade Bag dem i 10-15 min på 200 grader, til de er gyldne i kanten.
 Du kan evt. tilsætte hakket chokolade, nødder, tranebær eller rosiner).
 
Så giv endelig dine unger en masse bananer.

Læs mere om hvor sunde bananer er her i mit nye online magasin
 
(kilde: www.naturalnews.com)
 
 

mandag den 8. september 2014

Barnedåb i kirken giver mening

 


Så... py ha, så er Blyp døbt, øh.. jeg mener Alfred. Nu hedder han det sådan helt rigtigt! Han blev døbt i kirken NATURLIGVIS. Alle mine unger er døbt, men denne gang var der pludselig lige en farmand, som stillede spørgsmålet; skal han overhovedet døbes? Og hvorfor egentlig? Søren tror ikke på noget som helst (kun en lille smule i svage øjeblikke når der sker store ting i livet). Så han så ingen speciel grund til at lytte på oplæsninger fra bibelen og alt det hurlumhej, som hører kirken til. Og mig? Ja, jeg tror selvfølgelig bare på det hele; Gud, Jesus, Maria, Julemanden, spøgelser, engle, ånder og de små nisser, som levede under jorden i vores baghave, da jeg var barn.

Så selvfølgelig skulle mit barn døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, for dem tror jeg da også på ( kan godt nok ikke lige huske hvem de var, men de lyder som nogle venlige mennesker) for sådan skal det bare være BASTA.

Jeg elsker jo kontinuerlighed, cyklusser, rytmer, gentagelser og ikke mindst traditioner.

Men når alt kommer til alt må jeg jo erkende, at jeg mere eller mindre lige præcis ikke tror på et ord af, hvad der står i bibelen, og så synes jeg jo, nøjagtig som de fleste andre danskere, at det er guds-jammerligt kedeligt at lytte til oplæsninger fra den. De meget lange, tunge salmer med ufattelig mange vers får heller ikke ligefrem spændingen i kog, men hvorfor betyder det så så meget at være i kirken og få sit barn døbt?

Den danske folkekirke har jo efterhånden et vældigt åbent forhold til sine sognebørn. Der er ikke en facitliste til, hvordan man lever som kristen i folkekirken – der er mange måder. Mange præster siger jo oven i købet, at man selv definerer hvem eller hvad gud er (what ever makes us happy). Så derfor passer jeg fint ind og betaler med glæde min kirkeskat.

Jeg tror som sagt på meget, men ikke rigtig noget bibelsk. Men jeg tror jo på kærlighedsbudskabet og næstekærligheden, hvilke jo er en stor del af den kristne tro.

Selvom det umiddelbart er lidt kedeligt at sidde der i det ellers så smukke store kirkerum, sidder jeg der altid med en speciel følelse af taknemmelighed og ydmyghed. Når jeg kigger på min store dejlige familie, som er samlet, alle mine unger, mine søskende og mine skønne forældre som alle sidder der for at fejre det sidste nye medlem i klanen, så kan man kun føle sig virkelig lykkelig og meget meget taknemmelig.

Kirken gør det hele så højtideligt; som noget ganske særligt, som kun sker én eneste gang. Der opstår en fælleskabsfølelse, en altoverskyggende kærlighed menneskerne imellem. Man mildnes lidt  og rummer lidt mere, fordi man oplever en snert af noget, der er så meget større end hverdagens trummerum og latterlige smågnidninger, f.eks. i familiens indbyrdes relationer. De betyder jo i virkeligheden ingenting de gnidninger, eller måske den diskussion man havde med sin mand dagen før ang. børnenes sengetider! Det er altsammen ligegyldigt, kirkens atmosfære får mig til at erstatte disse ting med kærlighed i stedet. Hvis bare vi elsker og bliver elsket, hvad betyder alt det andet så?  Det betyder selvfølgelig en del, men hvis vi altid har taknemmeligheden og kærligheden med os, kan vi håndtere de fleste situationer med rummelighed og ro.
(Men derfor synes jeg altså stadig, at det er pisse irriterende, at Søren larmer, når han spiser og putter chili på al sin mad).

Kirken har jo kun gode budskaber og værdier, og vi ved jo godt, at verden er mere end det, der kan måles og vejes. Mennesker består ikke kun af kød og blod, men også af tanke og ånd. Derfor giver det mening at tro. Troen er en del af det gode i livet, den går hånd i hånd med kærligheden. Troen er meget personlig og bor dybt inden i os. Den er med til at forme vores virkelighed og os selv.

.......og Julianes barnedåbcupcakes kunne da også få englene til at synge.