Translate

mandag den 15. september 2014

Bananungerne


 
Hvis du tror bananer kun er til aber så tro lige om igen.
 
Nu kommer forklaringen på titlen af denne blog. Jeg er 186 cm og har Sydsjællands længste stænger, det siger jeg ikke for at blære mig, for hvad fedt er der egentlig ved at have lange stænger? Så første del af titlen giver sig selv og så har jeg jo 6 børn, som I nok ved. De spiser mange bananer, så bum... er den vel ikke længere.
Vi elsker bananer, er du overhoved klar over hvor utrolig mange sundhedsmæssige fordele og grunde der er til at tilføje dem til din kost?. Bananer bekæmper depression, de gør dig klogere (venter stadig spændt), hjælper på tømmermænd, lindre morgenkvalme, beskytte mod nyrekræft, diabetes, osteoporose og blindhed. De hjælper på myggestik og får dine sko til at skinne.
 
 I mit køkken vi nogle grund ingredienser som vi bruger ekstrem meget og en af dem er bananer.
 
 
Vi bager meget da vi alle er nogle hyggemåse som elsker sødt. Bananer er det vi bruger til at søde nærmest alt med. Vi bruger dem i kager og muffins i stedet for raffineret sukker og i morgenmad, smoothies, cookies, pandekager, is osv. Det er ikke fordi jeg ikke ved at den sukker der er i bananer også er sukker men den er trods alt sundere end hvid raffineret sukker og så følges den med nogle gode vitaminer og mineraler og den måde den søder på er dejlig blød og rund i smagen. Bananerne skal helst være sådan lidt overmodne, som på billedet her, stadiet lige inden de bliver brune. Når jeg ikke når at bruge dem fryser jeg dem ned i små stykker, de er fantastiske frosne i smoothies eller som banansoftice.
 
Bananer er gode venner med havregryn, chokolade og peanutbutter. Mit bedste mellemmåltid er et stykke rugbrød med et lag peanutbutter, mørk pålægschokolade og så bananskiver. Eller bananpandekager som består af æg, havregryn og mosede bananer. Jeg har en milliard bananopskrifter i mit hoved. Den mest simple er nok mine banancookies som består af 2 bananer og 3 dl havregyn, nothing else...(Mos bananen, tilsæt havregrynene og sæt dejen i cookiestørrelse-klatter på bagepapir på en bageplade Bag dem i 10-15 min på 200 grader, til de er gyldne i kanten.
 Du kan evt. tilsætte hakket chokolade, nødder, tranebær eller rosiner).
 
Så giv endelig dine unger en masse bananer.

Læs mere om hvor sunde bananer er her i mit nye online magasin
 
(kilde: www.naturalnews.com)
 
 

mandag den 8. september 2014

Barnedåb i kirken giver mening

 


Så... py ha, så er Blyp døbt, øh.. jeg mener Alfred. Nu hedder han det sådan helt rigtigt! Han blev døbt i kirken NATURLIGVIS. Alle mine unger er døbt, men denne gang var der pludselig lige en farmand, som stillede spørgsmålet; skal han overhovedet døbes? Og hvorfor egentlig? Søren tror ikke på noget som helst (kun en lille smule i svage øjeblikke når der sker store ting i livet). Så han så ingen speciel grund til at lytte på oplæsninger fra bibelen og alt det hurlumhej, som hører kirken til. Og mig? Ja, jeg tror selvfølgelig bare på det hele; Gud, Jesus, Maria, Julemanden, spøgelser, engle, ånder og de små nisser, som levede under jorden i vores baghave, da jeg var barn.

Så selvfølgelig skulle mit barn døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, for dem tror jeg da også på ( kan godt nok ikke lige huske hvem de var, men de lyder som nogle venlige mennesker) for sådan skal det bare være BASTA.

Jeg elsker jo kontinuerlighed, cyklusser, rytmer, gentagelser og ikke mindst traditioner.

Men når alt kommer til alt må jeg jo erkende, at jeg mere eller mindre lige præcis ikke tror på et ord af, hvad der står i bibelen, og så synes jeg jo, nøjagtig som de fleste andre danskere, at det er guds-jammerligt kedeligt at lytte til oplæsninger fra den. De meget lange, tunge salmer med ufattelig mange vers får heller ikke ligefrem spændingen i kog, men hvorfor betyder det så så meget at være i kirken og få sit barn døbt?

Den danske folkekirke har jo efterhånden et vældigt åbent forhold til sine sognebørn. Der er ikke en facitliste til, hvordan man lever som kristen i folkekirken – der er mange måder. Mange præster siger jo oven i købet, at man selv definerer hvem eller hvad gud er (what ever makes us happy). Så derfor passer jeg fint ind og betaler med glæde min kirkeskat.

Jeg tror som sagt på meget, men ikke rigtig noget bibelsk. Men jeg tror jo på kærlighedsbudskabet og næstekærligheden, hvilke jo er en stor del af den kristne tro.

Selvom det umiddelbart er lidt kedeligt at sidde der i det ellers så smukke store kirkerum, sidder jeg der altid med en speciel følelse af taknemmelighed og ydmyghed. Når jeg kigger på min store dejlige familie, som er samlet, alle mine unger, mine søskende og mine skønne forældre som alle sidder der for at fejre det sidste nye medlem i klanen, så kan man kun føle sig virkelig lykkelig og meget meget taknemmelig.

Kirken gør det hele så højtideligt; som noget ganske særligt, som kun sker én eneste gang. Der opstår en fælleskabsfølelse, en altoverskyggende kærlighed menneskerne imellem. Man mildnes lidt  og rummer lidt mere, fordi man oplever en snert af noget, der er så meget større end hverdagens trummerum og latterlige smågnidninger, f.eks. i familiens indbyrdes relationer. De betyder jo i virkeligheden ingenting de gnidninger, eller måske den diskussion man havde med sin mand dagen før ang. børnenes sengetider! Det er altsammen ligegyldigt, kirkens atmosfære får mig til at erstatte disse ting med kærlighed i stedet. Hvis bare vi elsker og bliver elsket, hvad betyder alt det andet så?  Det betyder selvfølgelig en del, men hvis vi altid har taknemmeligheden og kærligheden med os, kan vi håndtere de fleste situationer med rummelighed og ro.
(Men derfor synes jeg altså stadig, at det er pisse irriterende, at Søren larmer, når han spiser og putter chili på al sin mad).

Kirken har jo kun gode budskaber og værdier, og vi ved jo godt, at verden er mere end det, der kan måles og vejes. Mennesker består ikke kun af kød og blod, men også af tanke og ånd. Derfor giver det mening at tro. Troen er en del af det gode i livet, den går hånd i hånd med kærligheden. Troen er meget personlig og bor dybt inden i os. Den er med til at forme vores virkelighed og os selv.

.......og Julianes barnedåbcupcakes kunne da også få englene til at synge.




torsdag den 21. august 2014

Hvad fanden er der galt med mig?

Jeg ved sku snart ikke, om jeg har et eller andet syndrom eller en slags diagnose, en slags Leif-lalleglad-psykose?

Jeg forstår seriøst godt de af jer, som ryster på hovedet over mig og måske tænker "Hvad filen er der med hende?", for noget er der da i vejen!! Ikke for at være sådan navlepillende men ville du kategorisere denne person som værende inden for normalområdet:

- Kvinde 39 år, mor til 6 (mener vi vist hun er landet på)

- Ved ikke ret meget om ret mange ting, er nok lidt underfrankeret hvad almenviden angår. Hun ser aldrig nyheder, aner ikke hvad der foregår i verden omkring hende. Hendes egen mor er for øvrigt heller ikke den skarpeste kniv i skuffen, f.eks. ved hun ikke en gang, hvem der er konge i Sverige! Hendes far er såmænd sød og flink, men han går mest op i at sidde på en campingstol og se på høns og sådan.

- Har en grundfølelse af sprudlende lykke og må indimellem lave gakkede ting for at få lettet lidt på trykket. (Kan godt finde på at råbe "Juhuuuu" så højt hun kan, når hun er alene, uden nogen specifik grund, men bare fordi alt er så godt).

- Har nærmest ingen stresstærskel, bor altid inden i orkanens øje, hun siger, der er så stille, så fredeligt og så kodyl hyggeligt. Omkring hende kan der være larm og kaos, men derinde i midten sidder bare en lang tyndfed starut af et kvindemenneske, hvis hjernes primære omdrejningspunkt omhandler hvilken slags babygrød, hendes baby nu skal have. Hvis da ikke hun sidder og fryder sig for hysterisk over, hvor dejlige hendes unger er, eller måske (men det siger du altså ikke til nogen) står hun med næsen dybt begravet i en af ungernes beskidte trøjer bare for at indånde deres dejligt søde duft, når nu de ikke lige er hjemme.
Eller der er måske også den mulighed, at hun står og er faldet i svime over, hvor dygtig vaskemaskinen er.

- Hendes overlegne elite-spidskompetence er multitasking; dér er hun så blæret. Eksempelvis ser man hendes ofte lave mad, altså røre i gryder, samtidig med at hun ammer, samtidig med at hun enten snakker med ungerne eller hjælper med lektier. Ringer telefonen svarer hun roligt at; næ nej der forstyrres skam ikke, og hun har da ikke spor travlt. Slå dén!

- Aner som regel ikke (nogle gange gætter hun rigtigt) hvilke klassetrin, hendes unger går på, og kender ej deres cp- numre, men hun ved, at hun elsker de unger så meget, at det menneskelige sind endnu ikke er i stand til at forstå det. Det er det drug, som sløver hendes sind i denne verden således, at hendes fremtræden kan virke vag eller indadvendt (spejlblank). Hun får for meget (siger hun).

- På søndag skal hendes lille søn døbes, på søndag kommer 32 gæster. Spørger man hende om der er styr på det, svarer hun, at det tager hun sig af på lørdag.

I orkanens øje bor mor Helle, har jeg ladet mig fortælle

Ja, og mon dog jeg er så anderledes, når alt kommer til alt? Jeg har vel bare en fredsommelig personlighed.
Og ja, det bliver dejligt at få ham ALFRED døbt på søndag. Jeg skal nok få lagt nogle billeder ind. Juliane og jeg laver mad til dem alle, og så laver vi bare en stor buffet, og så kan folk ellers bare slå sig ned hvor de vil, med hvem de vil, og spise alt hvad de lyster. Ingen fine lange borde med duge og matchende servietter....not our style.
jubiii family...love you guys :-)
 
 
 

torsdag den 14. august 2014

Vidunderlige hverdag og 4 dage i Korsør

Jeg kunne skrive et langt kærlighedsdigt til hverdagen, passioneret og dybsindigt, kæreste hverdag.... Hverdagen er det bedste jeg ved, jovist er weekender og ferier også pragtfulde men dagligdagens trummerum er min alltime favorite.



Ferien er holdt hjemme i år med nogle småture ind imellem, sådan er det når der er mange børn og især med en nyfødt.  Vi var dog fire dage i Korsør, ja jeg ved det godt, det er viiiildt og ja jeg sagde faktisk 4 dage!!
Ud til vandet der lå en dejlig campingplads nærmest lige under Storebæltsbroen og den passede lige til os med dens pool, kæmpe legeplads og en masse GRATIS aktiviteter dagen lang.

Vi var helt klart dem på pladsen med de fleste børn og de fleste telte og den mest vanvittige teltplads. Alle omkring os boede i kæmpe campingvogne med giga store "Isabella" fortelte med sofaarrangementer og fladskærme. Så sad hr og fru rullepølse ellers linet op der med et fyldt askebæger og lod sig underholde af diverse tv shows mens de engang imellem kiggede lidt overbærende over på den håbløse kæmpe familie med de beskidte kuppeltelte. Ja vi kunne da ikke gøre for at det ene telt var overhelt med sort maling og manglede den ene stang så det hang lidt, fordi det vist var blevet lidt mishandlet på et Roskilde festival engang. Det kastede måske ikke ligefrem glans over campingbilledet men det medvirkede da til lidt mangfoldighed på Skovvej 7 i campingby.

På billedet her blev vi totalt fanget i en mariehønsesværm.



Det var nogle af de aller varmeste dage vi var afsted så det var ret hæsligt da der ingen skygge var men vi endte med at købe en stor pavillion som vi spændte ud over hele vores plads. Det var sku smart selvom rullepølserne på den anden side nok syntes vi havde nået bunden for hvad man kan byde sine medcampister.

Vi havde det skønt...

Her på dette billedet er vi i Fakse kalkbrud, vældig eksotisk :-)


Og nu står den på hverdag, madpakker, tøjbunker, skoletasker og pligter.... Alle de store børn har fået en dag om ugen hvor de dækker bord, vasker op osv.. det fungerer perfekt og ingen brokker sig.



Blyp har ingen pligter endnu. Han skal bare nyde hans babyhverdag  og få alt det babsedut han orker og der ud over skal han bare se sød ud og sige babylyde og der syntes jeg virkelig han gør det godt.






Da vi har været hjemme en del har vi brugt meget tid på lækker mad, de fleste dage har Juliane lavet forskellige slags pandekager til morgenmad, her protein bananpandekager.
Og kager i stride strømme, mange kager hele dagen, thats how we like it, men jo de sunde naturligvis. Den slags kager som man først skal fortælle folk hvad de er lavet af når de har spist dem. Ingen sukker ingen mel men bare en skattekiste fuld af lækre naturlige herligheder.







Og så engang imellem lige en tur i centeret og få en "My shake" her med mine to store tøser, Johanne og Juliane
 
 
Børnene glæder sig ikke så meget til de på første skoledag vil opleve den obligatoriske runde hvor alle skal fortælle om hvad de har lavet i ferien. "Mor alle andre har jo været i Italien og sådan noget", siger de. Men så siger jeg; Ret ryggen unger, knejs med nakken, kig læreren stift i øjnene og sig højt og stolt at I har været 4 dage i Korsør. Så kan det nok være I kan lukke munden på enhver.
Næste år, måske kan vi besøge "Grundtvigs mindestuer", de ligger lige i nærheden af Fakse og det er søreme et spændende sted ;-)
 

 

fredag den 8. august 2014

Ro på og overnight oats

Så er der kommet lidt ro på efter en travl periode. Jeg har solgt min elskede shop (hulk og vræl og lidt ondt i maven over det) Mælkechokolade.dk, tiden var inde til forandring og selvom det har været vemodigt ønsker jeg nu bare for Louise, at hun kan få lige så meget glæde af den som jeg har haft. Men for mit vedkommende er den afviklet og derfor har jeg endelig tid til bloggen her. Og derfor har jeg foræret mig selv en ny computer, ih.. for dælen det er skønt.

Temaet i dag er havregryn-over-natten.

Simpelthen genialt.. når man skal tidligt op med 6 børn og alle skal fodres af inden for forholdsvis kort tid, vaskes og have tøj på og  ud af døren præcis 7.30, ja så kræver det en vis form for struktur og planlægning. Alt kører sådan set også ret fint men nu har jeg fundet på endnu et tiltag som kan gøre det endnu nemmere og som ekstra bonus kaster det glans over min mor samvittighed tilmed :-)

Hver aften laver jeg forskellige "overnight oats" og ungerne elsker dem, ikke to er ens og hver morgen er de spændt på dagens flavour.

Det er total smart at lave i glas med låg, syltetøjsglas i en størrelse der passer til måltidet. Jeg købte nogle smarte nogle i Netto for nogle uger siden.

Fyld dem halvt op med havregryn og læg derefter lag af forskellige lækre ting. Held så mælk over, ikke ko-mælk men havre, mandel, hasselnød eller rismælk. Fyld i så det lige dækker og top så med et surmælksprodukt og hvis den skal være top-lækker kan du bruge sukkerfri vanilie yougurt evt cheasy. Her på det første billede  har jeg brugt mandelmælk, chia-frø, kakaopulver, en spiskeske peanutbutter, bananskiver og toppet med a-38 og drysset med vaniliepulver (ikke sukker).

Om morgenen har havregrynene suget væsken til sig og du tager en ske og rører det hele sammen, det er virkelig yummi...



I denne er der brugt ribs, solbær, mandelmælk og vanilie yougurt.
Jeg har efterhånden lavet et utal af varianter;

Peanutbutter, kakaopulver, bananskiver og vanilie

Æble-terninger, kanel, vanilie

Bær, vanilie

Cashew nødder, pære-terninger

Nødde-choko smør, banan og hakket nødder

Hakket dadler, bananer

Osv osv.... det hele smager bare godt.

Jeg bruger aldrig nogle former for raffineret sukker og aldrig alm. mælk, så det er en sundhedsbombe fra den anden verden. Der er chiafrø i alle varianter, det gør hele molevitten sådan lidt buddige agtigt plus at de er afsindig sunde.

Havregryn er jo virkeligt blevet stort i USA for tiden, alle sundhedsfolk lovpriser dem og fitness mennesker og andre sportsudøvere kreerer alverdens lækkerheder med havregryn. Mine unger har alle dage spist havregryn om morgenen men det kan måske blive lidt kedeligt i længden men ikke længere...
Her er bare nogle af de ting havregryn er godt for;

De mætter rigtigt godt og så er de 100% fuldkorn
Stort indhold af antioxidanter
Mindsker risikoen for kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde og hjerneanfald
Det gavner kolesteroltallet
Og det bedste af det hele er det en af de fødevarer som dine mavemuskler elsker

tirsdag den 3. juni 2014

Et pragtfuldt sted




Her bor vi så! i den gamle kavalerfløj på en Sydsjællansk herregård and we love it :-)
På billedet ses min yngste datter Tilde-Marie i hendes stiveste puds.

I dag gik vi lige en tur rundt og tog lidt billeder;
Her er hovedbygningen som er opført i 1671 til 73.

Hovedbygningen



 Her bor jeg sammen med min store familie




 


Udsigten fra vores terrasse, udkig over voldgraven og parken
 
 
Super kære små miniatureheste i baghaven
 
 
 
Bare prut-fisen og mig
 
 
 
 


 

 



 


fredag den 16. maj 2014

Grøntsagspasta og flad mave

Ja jeg ved godt det sikkert er "old news" men når man bor på sydsjælland må man gerne være lidt bagefter.
Her på slottet er vi blevet helt pjattet med grøntsagspasta og da vi kører "flad mave" -stilen passer almindelig pasta jo ikke lige ind i konceptet.


Jeg har købt en vidunderlig maskine, en grøntsagspasta maskine. Egentlig troede jeg bare jeg skulle have et mandolinjern men da damen i isenkræmmeren hørte, hvad den skulle bruges til proklamerede hun glædesstrålende, at vi da skulle have en "spiromat", øh... En SPIROMAT? og hvad er det så?.

Jo jo "Det er da det helt store", sagde damen og kikkede på os som om vi var fra landet (og NEJ det er vi da ikke, Præstø er en kæmpe by). "De bliver bare revet væk" sagde hun, så vi var faktisk heldige at der lige var en tilbage (yeah right!!). Så inden vi fik set os om, havde vi købt en spiromat, så nu er vi med på beatet, skal jeg da lige love for.
 
Du kan indstille den til f.eks båndpasta, her viser Gustav båndpasta lavet af squash og gulerod.Når der er kørt en god skål fuld igennem maskinen skal det koges i ca. to minutter i vand tilsat salt og olie og derefter serveres til din yndlings pasta sauce.


 
Her lavede Juliane og Tilde-Marie den klassiske pasta bolognese.

Det smager faktisk næsten bedre end pasta da der er lidt bid i det eller måske er det fordi at min mæthedsfornemmelese bliver så anderledes. I stedet for at føle mig som en oppustet spærreballon, som bliver sulten kort tid efter igen, får jeg en behagelig mæthed som holder længere og stabiliserer mit blodsukker.


Jeg har absolut ikke en flad mave og det har jeg aldrig haft, ALDRIG! eller det ville sige jeg havde det en kort periode for nogle år siden men for at få en flad mave skal jeg være radmager andre steder og det ser jo gyseligt ud. Maven er det sidste sted jeg taber mig dvs. jeg bliver helt og aldeles pindetynd og tabet alt for mange kilo førend maven forsvinder.

Jeg skal ikke tabe et eneste kilo men bare reducerer taljemålet betragteligt.
 
Den tykke mave kommer som sagt af at spise for mange hurtige kylhydrater og en tilbøjelighed til insulin resistens (hvilket jeg har). Med den nye viden på området må jeg erkende at jeg i hele min ungdom har gjort alt det forkerte, jeg spiste nærmest 100% fedtfri og min mave forblev tyk og jeg fattede det ikke.
Jeg har tendens til sukkersyge (som jeg har i mine graviditeter) så jeg skal være opmærksom på det glykæmiske indeks i maden.
Det glykæmiske indeks er et mål der siger noget om, hvor hurtigt kulhydrat bevæger sig fra tarmen og ud i blodet.
Så har du en tyk mave skal du kende til følgende:
 
Spis ikke for mange hurtige kulhydrater
Kend til det glykæmiske indeks, jo højere glykæmisk indeks jo større mave
Træn mave musklerne
Spis meget protein
Vær ikke fedtforskrækket, spis mere af det sunde fedt
Spis mandler
 
 
Så hvis du kun tænker "flad mave" og ikke nødvendigvis vægttab, behøver du ikke spise fedtfattigt men drop kulhydraterne.
 
Der er træls at føle sig oppustet og fed om maven og ærgerlig når den buler længere ud end babserne, vi gider det ikke... vommi skal væk, jeg vil ikke være en af de der mavefede kvinder. Jeg behøver vel ikke ligne sådan en som har født 6 unger på 12 år vel?? :-)

fredag den 9. maj 2014

Man kan sku da ikke kalde en baby for Alfred !

Eller kan man?

Jeg er fuldstændig helt og aldeles i vilrede over hvad min baby skal hedde. Det er jeg for øvrigt altid når jeg har babyer i den alder. Jeg forsøger virkelig at kalde ham alt muligt forskelligt men alting føles lidt mærkelig fordi vi har jo allerede for længst døbt ham for Baby-Blyp.
Vi har faktisk besluttet os for Frederik, givet håndtryk og det hele men trods dette er vi stadig i tvivl.

Og Blyps far, ja han er ikke rigtig til så meget hjælp, lige meget hvilket navn jeg foreslår svarer han; "Det er et fint navn men jeg kan ikke rigtig mærke det!!!!"
Arhhhh.....Vi har navne krise og vi opfordre til hjælp.

Her er Blyps navne historik:

Efter kønsscanningen: Karl-Johan
I maven fase to: Karl Frederik

Nyfødt: Baby Blyp
De første par uger: Jonathan
Derefter: Alfred
Så...: Valdemar
Næstefter: Frederik
NU : Alfred (tror vi nok)

Andre navne som er i spil er Karl og Halfdan. Det som er så frustrerende er at Blyp har syv søskende som mere eller mindre har syv forskellige ideer til, hvad han skal hedde og jeg vil så gerne gøre alle tilfredse. Der ud over hader alle over 60 år navnet Alfred da et minder dem om en gammel  sur mand eller en karl på nabogården. Hvor imod den yngre generation syntes Alfred er super cute. Frederik kan alle lide men mange syntes også det er lidt kedeligt.



Vil du ikke nok, please... være sød at afgive din stemme her til højre.

mandag den 5. maj 2014

Brystbetændelse

I går aftes blev jeg pludselig vældig utilpas. Egentlig troede jeg først det var fordi, at jeg kun havde spist to studenterbrød og to muffins og absolut intet sundt en hel dag. Så vel ikke så underligt ikke at føle sig i top form. Men som aftenen gik begyndte jeg at få feber og ryste samtidig med at det ene bryst gjorde afsindig ondt. Stort og udspilet og ildrødt. Jeg kender det godt, brystbetændelse, jeg har haft det en gang før for ca 12 år siden, så jeg var ikke i tvivl. Jeg kender heldigvis også kuren... så stopper det inden for 12 timer således at jeg ikke behøver få penicillin som lægerne som regel udskriver.

Kur til brystbetændelse;

Varme varme og atter varme...
Jeg fylder en varmedunk op med kogende vand og smyger den rundt om brystet med kun et hovedpudebetræk imellem, det skal føles alt for varmt.
Læg med varmedunken under dynen og sørg for at være varm overalt især fødderne.
Fjern varmedunken ind imellem og læg baby til i forskellige positioner, varmen bløder knuderne op og baby for suget mælken ud (selvom det gør NAS).

Drik varm te også

Gør det samme ved almindelige let smertefulde brystspændinger eller hvis du får ømme babser efter træk, det virker forbyggende.

I dag er det næsten væk, nu føles jeg bare lidt mørbanket.

Og ham her har drukket meget varm mælk hele natten men han var også lidt forkølet så det var sku egentlig meget smart.

Søde dejlig blyp, har drukket mælk på mange forskellig måder, da det jo er vigtigt at alle mælkekanaler tømmes. Hans favorit stilling er på maven af mig . Altså han ligger på langs oven på mig med benene på maven. Det fascinerende ved denne stilling er at baby selv finder brystet. Han kravler simpelthen selv op efter det, nøjagtig som når de er nyfødte og bliver klasket op på mors mave.

Åh.. se ham lige... er det så svært at forstå at jeg bliver lidt afhængig af det baby univers?





lørdag den 3. maj 2014

Skilsmisse

Kernefamilien er en mystisk vestlig konstruktion. Den er skrøbelig og flagrende og tåler ikke meget modstand. Alligevel er det den de fleste af os drømmer om og brister drømmen står vi foran en sorg som vi skal tage alvorligt. Vi skal føle og mærke den og med tiden kommer vi igennem sorgen og om på den anden side. Aldrig havde du troet at din egen selvudvikling ville bringe dig hertil. I dit nye liv venter der oplevelser du aldrig havde troet

Chokket ved utroskab
Forestil dig en kropslig fornemmelse som føles som om nogle har taget dig, gennemrystet dig, pillet dine organer ud, sat dem på plads igen sådan lidt hulter til bulter. Alt energi, humor, appetit og glæde har forladt din krop, alt du mærker er at du har ondt i HELE kroppen og i sjælen. Sådan ca følte jeg det da min tidligere mand en sen aften fortalte mig, at han havde haft en affære i en lang periode. Pludselig faldt min virkelig fra hinanden, sådan som jeg havde troet min liv havde været det sidste års tid var slet ikke virkeligt. Det havde været fyldt op med løgne og uærlighed og jeg kunne nu genkalde mig et hav af episoder jeg var blevet løget lige op i ansigtet og det gjorde bare så ondt. Hvordan skulle jeg nogen sinde kunne stole 100% på nogle mennesker igen når ham der var aller tættest på havde taget røven på mig, BIG time.,. hvem kan man så egentlig regne med?
 
Min konklussion i sorgens irrationalitet var at jeg når alt kom til alt ikke nogensinde ville kunne stole på nogle igen, det var jo desværre min ærgerlige erfaring. En frygtelig erfaring som jeg næsten ikke kunne tro man kunne leve videre med. Og hvor efterlader det kærligheden? Hvis jeg ikke kan stole på nogen hvordan tør jeg så elske? er det så det vær? At blive forrådt af en man elsker er som at blive ædt levende. Meningen og alt det smukke i livet virker pludselig som en illution og man bliver i tvivl om hvad det hele så egentlig går ud på.
 
 
 

mandag den 21. april 2014

Søvn og musik

Kære Dig.
Det var lunt i dag her til morgen, meget forårsagtigt og seriøst sundt for morgen-humøret. Det blev til ingen søvn i nat og der havde sikkert ikke skulle meget til at vælte min morgen men alle 5 unger kom afsted uden noget pjat. Mindstemanden har lige fået sit morgenbrusebad i farmandens favn, så alt er godt. Selvom min krop er lidt i katastrofestemning over ikke at have sovet noget sammenhængende i en måneds tid. Hov vent lige, nu kom manden hjem med studenterbrød til mig, now we are talking :-) benene op på sofaen, Blyp ude i barnevognen og computeren på mit skød.

Det går for øvrigt godt ham med lille Blyp. Han holder mig godt nok vågen hver eneste nat, ikke fordi han hyler eller spiller smart, næ han vil bare ligge helt ind til mig eller alternativt oven på mig, og det er såmænd også smadder hyggeligt og alting, men det lille problem er bare, at så falder jeg ikke i søvn, fordi det tør jeg ikke. Sæt nu, at jeg fik lagt mig oven på ham, heller han forsvandt under min dyne og fik iltmangel, eller at jeg fik skuppet ham ud af sengen. Ja, mange forfærdelige ting kunne overgå lille Blyp, og det skal i hvert fald ikke være min skyld. Så jeg ser sådan ud i disse dage: Mærkeligt tøj dagen lang, strithår, mærkelig ting i mine lommer, taler usammenhængende, græder eller griner mest,spiser hele tiden og ser lidt rigelig bleg ud (siger familien) men sådan er det vist uden søvn, og jeg er jo sådan på en måde vant til det og selv uden om det.

Hov nu har nogen placeret Blyp på mit skød, så nu sidder jeg med ham ved brystet, mens jeg drysser studenterbrød ned i håret på ham, lyder det ikke sådan lidt usselt og taberagtigt?




Pyt.. alt er helt rigtigt, jeg elsker at få børn om foråret der er noget magisk over de første uger ligesom det fortryllende ved foråret, hvor alting bliver født på ny.
Jeg vil skynde mig videre i dagens program, snart kommer der nogle små søde børn, som skal lære at spille klaver. Frederiks far er begyndt at give musik undervisning herhjemme, hvor vi bor. Så bor du i Præstø eller opland tilbyder vi billig seriøs eneundervisning i guitar eller klaver i super hyggelig omgivelser.

Og tror du mine egne unger gider?
:-(


Ha en dejlig dag
kh
Helle

Babylykke


SÅÅ! er der igen babylykke i det lille hjem, I søndags kom min lille dreng til verden. Alt gik fint, fødslen var en lyn fødsel, 2 timer fra start til slut, uh for den... har aldrig født hurtigt før. Det var hurtigt overstået men rent smertemæssigt har jeg aldrig oplevet noget tilsvarende. Men det glemmer man jo når der så pludselig kommer sådan en fantastisk duftende babyklump ud af ens krop, sund og velskabt, 4400g og smuk som alle mine andre unger.

Så glæden vil ingen ende tage, jeg er verdens heldigste..

En langsom opfattendes bekendelser

Kære lille dig som sidder der bag skærmen.

Hvordan har du det ?

Kan du huske jeg på et tidspunkt skrev om at det kunne være svært at følge med mentalt, hvis der skete store omvæltninger i livet, hvilket jeg i bund og grund jo syntes er meget praktisk. Hos nogle af os går det måske lige langsomt nok, jeg oplever f.eks at mine mennesker, altså dem i mit nærmiljø som jeg ser hver dag og som jeg enten smiler eller bare siger hej til eller måske får en lille sludder med. De søde mennesker kikker lidt ekstra på mig i disse tider og siger " Gud, du er jo gravid" eller ""Guuud.. tillykke", næsten hver gang tænker jeg; tillykke med hvad!. Flere gange spekulerer jeg i flere sekunder på om jeg har fødselsdag eller andet... Men nej jeg har vist bare glemt at fortælle min omverden at jeg jo er gravid, temmelig meget endda, det er vist noget med at jeg har termin om 14 dages tid.


Ja og undskyld jeg har glemt at sige det men det er vist først nu den er feset helt ind på lystavlen.
Så snart kommer der en lille fyr til verden, hvis alt da går som det skal, åhhh....ber til vorherre om endnu et sundt og rask barn...

Journalister



Kære dig som er mor.

Bare fordi jeg har lidt flere børn end gennemsnittet er man i nogen sammenhænge vældig interressant i hvert fald når det kommer til journalister. Jeg bliver vældig ofte ringet op af journalister som ønsker at skrive artikler eller lave dokumentarer om den måde vi i min familie har valgt at leve vores liv. Fjernsynet siger jeg altid nej til, det tør vi slet ikke. De ringede engang fra "Verden ifølge Bubber " og spurgte om Bubber måtte komme ud og overtage mit liv en dag med alt hvad det indebar af almindeligheder. Selvom jeg er vild med Bubber syntes jeg det var synd for børnene, for han ville jo trods alt være vildt fremmede, selvom det kan nok ellers lige være at Tilde-Marie ville få lidt ekstra opmærksomhed hvis Bubber kom og afleverede hende i børnehaven med et filmhold i hælene men nej vi ville tisse i bukserne af skræk ;-)



 Men den anden dag ringede der en journalist fra et eller andet rejseblad som bare ville skrive en lille artikel om forskellige familieformer og syntes min var tilstrækkelig afvigende til at hun ville skrive om den, så for en gang skyld sagde jeg ok, så i morgen kommer der fotografter og alt ting her ud og tager billeder. Jeg forstår egentlig ikke den interressante del men så får jeg da nogle fede billeder af ungerne. Jeg har dog allerede lidt fortrudt det da jeg ikke gider ordne hele huset og det bliver jeg jo ligesom nød til.


 

Hygge i sovesalen

Her i hytten er der en temperatur en del under gennemsnittet, så i vinterhalvåret sover vi sammen i sovesal alle 6, det er en nødvendighed men det er vanvittigt hyggeligt også. Tænk sig så lykkelig jeg bliver når jeg vågner om natten og kikker mig omkring, 5 sovende trunter lige rundt omkring mig, så ligger jeg der i midten som den store almægtige moder jord :-)
I nat var hyggen dog til at overse da mindstepigen havde fået bræksyge, sovesals-romantikken ryger hurtigt når sidemanden kaster op ud over en, det er en anderledes og lidt ærgerlig måde at vågne op på men hold da ferie man kommer hurtigt op når man mærker en alt for syreholdig flydende wokret ud i ansigtet.

Om at føde en frossen kalkun

Nu skal jeg fortælle dig om en drøm som jeg havde den anden dag;
Jeg var på fødestuen for at føde (som sædvanlig :-))
Alt tegnede fint og jeg havde min søster med. Da presse veerne kom begyndte det at føles meget koldt i de nedre regioner og ud kommer en kæmpe dybfrossen vacumpakket kalkun. På fødestuen bliver der musestille, ingen tør sige et ord, alle står bare og stirrer på kræet indtil min søster forsigtigt afbryder stilheden og siger optimistisk til mig at den da ser fin ud!
Fødepersonalet hvisker sammen, hvorefter de fortæller mig at det ser sort ud men at de da vil ligge den tiloptøning i vindueskammen og håbe på det bedste. Jeg ligger stadig og dødfryser og nu begynder jeg at græde, personalet går ud og min søster og jeg sidder så der alene. Efter et par timer drypper rimfrosten ned på gulvet under vindueskammen med den er stadig halvfrossen. Vi tænder fjernsynet for at få tiden til at gå og med det samme toner et billede frem af Næstved sygehus og oppe i hjørnet af skærmen står der "live dokumentar,- der er født en kæmpe kalkun på Næstved sygehus".

Derefter ser vi hele forløbet skildret af ivrige journalister, som fortæller den utrolige historie som aldrig er set før i verdenshistorien. Da programmet slutter, ruller der en tekst over skærmen hvor der står "Skabningen afgik desværre ved døden efter få timer". Min søster og jeg fik et chok, ingen havde fortalt os at den var død, tænk at vi skulle se det i fjernsynet!. Mens vi sidder og vræler kan min søster pludselig høre lyde inde i vacumpakken, hun springer op og råber; " den siger noget, jeg lover det...den siger noget..!!" hun flår plasten af og ganske rigtigt er den i live og begynder ganske langsomt at folde sig ud, dog ikke som en kalkun men som en dreng. Mens han folder sig ud oplever vi at han er en kæmpe baby på vel omkring 9-10 kg. Han er på ingen måde lækker og jeg oplever ingen moderfølelse, nærmere afsky. Da han er hel udfoldet kan vi se at han har mongolide træk. Der er absolut ingen tvivl om at han er mongol, da trækkene er endnu tydeligere end nogen rigtig mongol jeg nogen sinde har set... så vågner jeg.
Det var alt for denne gang.
Jeg skriver snart igen
kh
Helle