Søvn og musik

Kære Dig.
Det var lunt i dag her til morgen, meget forårsagtigt og seriøst sundt for morgen-humøret. Det blev til ingen søvn i nat og der havde sikkert ikke skulle meget til at vælte min morgen men alle 5 unger kom afsted uden noget pjat. Mindstemanden har lige fået sit morgenbrusebad i farmandens favn, så alt er godt. Selvom min krop er lidt i katastrofestemning over ikke at have sovet noget sammenhængende i en måneds tid. Hov vent lige, nu kom manden hjem med studenterbrød til mig, now we are talking :-) benene op på sofaen, Blyp ude i barnevognen og computeren på mit skød.

Det går for øvrigt godt ham med lille Blyp. Han holder mig godt nok vågen hver eneste nat, ikke fordi han hyler eller spiller smart, næ han vil bare ligge helt ind til mig eller alternativt oven på mig, og det er såmænd også smadder hyggeligt og alting, men det lille problem er bare, at så falder jeg ikke i søvn, fordi det tør jeg ikke. Sæt nu, at jeg fik lagt mig oven på ham, heller han forsvandt under min dyne og fik iltmangel, eller at jeg fik skuppet ham ud af sengen. Ja, mange forfærdelige ting kunne overgå lille Blyp, og det skal i hvert fald ikke være min skyld. Så jeg ser sådan ud i disse dage: Mærkeligt tøj dagen lang, strithår, mærkelig ting i mine lommer, taler usammenhængende, græder eller griner mest,spiser hele tiden og ser lidt rigelig bleg ud (siger familien) men sådan er det vist uden søvn, og jeg er jo sådan på en måde vant til det og selv uden om det.

Hov nu har nogen placeret Blyp på mit skød, så nu sidder jeg med ham ved brystet, mens jeg drysser studenterbrød ned i håret på ham, lyder det ikke sådan lidt usselt og taberagtigt?

Pyt.. alt er helt rigtigt, jeg elsker at få børn om foråret der er noget magisk over de første uger ligesom det fortryllende ved foråret, hvor alting bliver født på ny.
Jeg vil skynde mig videre i dagens program, snart kommer der nogle små søde børn, som skal lære at spille klaver. Frederiks far er begyndt at give musik undervisning herhjemme, hvor vi bor. Så bor du i Præstø eller opland tilbyder vi billig seriøs eneundervisning i guitar eller klaver i super hyggelig omgivelser.

Og tror du mine egne unger gider?
:-(

Ha en dejlig dag
kh
Helle

Babylykke

SÅÅ! er der igen babylykke i det lille hjem, I søndags kom min lille dreng til verden. Alt gik fint, fødslen var en lyn fødsel, 2 timer fra start til slut, uh for den... har aldrig født hurtigt før. Det var hurtigt overstået men rent smertemæssigt har jeg aldrig oplevet noget tilsvarende. Men det glemmer man jo når der så pludselig kommer sådan en fantastisk duftende babyklump ud af ens krop, sund og velskabt, 4400g og smuk som alle mine andre unger.

Så glæden vil ingen ende tage, jeg er verdens heldigste..

En langsom opfattendes bekendelser

Kære lille dig som sidder der bag skærmen.

Hvordan har du det ?

Kan du huske jeg på et tidspunkt skrev om at det kunne være svært at følge med mentalt, hvis der skete store omvæltninger i livet, hvilket jeg i bund og grund jo syntes er meget praktisk. Hos nogle af os går det måske lige langsomt nok, jeg oplever f.eks at mine mennesker, altså dem i mit nærmiljø som jeg ser hver dag og som jeg enten smiler eller bare siger hej til eller måske får en lille sludder med. De søde mennesker kikker lidt ekstra på mig i disse tider og siger " Gud, du er jo gravid" eller ""Guuud.. tillykke", næsten hver gang tænker jeg; tillykke med hvad!. Flere gange spekulerer jeg i flere sekunder på om jeg har fødselsdag eller andet... Men nej jeg har vist bare glemt at fortælle min omverden at jeg jo er gravid, temmelig meget endda, det er vist noget med at jeg har termin om 14 dages tid.

Ja og undskyld jeg har glemt at sige det men det er vist først nu den er feset helt ind på lystavlen.
Så snart kommer der en lille fyr til verden, hvis alt da går som det skal, åhhh....ber til vorherre om endnu et sundt og rask barn...

Hygge i sovesalen

Her i hytten er der en temperatur en del under gennemsnittet, så i vinterhalvåret sover vi sammen i sovesal alle 6, det er en nødvendighed men det er vanvittigt hyggeligt også. Tænk sig så lykkelig jeg bliver når jeg vågner om natten og kikker mig omkring, 5 sovende trunter lige rundt omkring mig, så ligger jeg der i midten som den store almægtige moder jord :-)
I nat var hyggen dog til at overse da mindstepigen havde fået bræksyge, sovesals-romantikken ryger hurtigt når sidemanden kaster op ud over en, det er en anderledes og lidt ærgerlig måde at vågne op på men hold da ferie man kommer hurtigt op når man mærker en alt for syreholdig flydende wokret ud i ansigtet.

Om at føde en frossen kalkun

Nu skal jeg fortælle dig om en drøm som jeg havde den anden dag;
Jeg var på fødestuen for at føde (som sædvanlig :-))
Alt tegnede fint og jeg havde min søster med. Da presse veerne kom begyndte det at føles meget koldt i de nedre regioner og ud kommer en kæmpe dybfrossen vacumpakket kalkun. På fødestuen bliver der musestille, ingen tør sige et ord, alle står bare og stirrer på kræet indtil min søster forsigtigt afbryder stilheden og siger optimistisk til mig at den da ser fin ud!
Fødepersonalet hvisker sammen, hvorefter de fortæller mig at det ser sort ud men at de da vil ligge den tiloptøning i vindueskammen og håbe på det bedste. Jeg ligger stadig og dødfryser og nu begynder jeg at græde, personalet går ud og min søster og jeg sidder så der alene. Efter et par timer drypper rimfrosten ned på gulvet under vindueskammen med den er stadig halvfrossen. Vi tænder fjernsynet for at få tiden til at gå og med det samme toner et billede frem af Næstved sygehus og oppe i hjørnet af skærmen står der "live dokumentar,- der er født en kæmpe kalkun på Næstved sygehus".

Derefter ser vi hele forløbet skildret af ivrige journalister, som fortæller den utrolige historie som aldrig er set før i verdenshistorien. Da programmet slutter, ruller der en tekst over skærmen hvor der står "Skabningen afgik desværre ved døden efter få timer". Min søster og jeg fik et chok, ingen havde fortalt os at den var død, tænk at vi skulle se det i fjernsynet!. Mens vi sidder og vræler kan min søster pludselig høre lyde inde i vacumpakken, hun springer op og råber; " den siger noget, jeg lover det...den siger noget..!!" hun flår plasten af og ganske rigtigt er den i live og begynder ganske langsomt at folde sig ud, dog ikke som en kalkun men som en dreng. Mens han folder sig ud oplever vi at han er en kæmpe baby på vel omkring 9-10 kg. Han er på ingen måde lækker og jeg oplever ingen moderfølelse, nærmere afsky. Da han er hel udfoldet kan vi se at han har mongolide træk. Der er absolut ingen tvivl om at han er mongol, da trækkene er endnu tydeligere end nogen rigtig mongol jeg nogen sinde har set... så vågner jeg.

Det var alt for denne gang. Jeg skriver snart igen kh Helle