Translate

mandag den 16. april 2012

Kender du Ingolf?

Hej:-)
Kender du Ingolf fra Cirkeline? Kan du huske hans stemme? Den er så kær, så sprød og børneagtig. Præcis sådan en stemme har min yngste datter både når hun snakker og synger. Hun bliver 2 år på fredag og ja 2 år, tiden går bare så hurtigt. Hun bliver kun kaldt Baby og omtaler også sig selv som Baby. Idet hun stadig får "mors sutter" (læs. bliver ammet) opstår der virkelig mange morsomme situationer da hun sprogligt er godt med. F.eks. hver gang hun er færdig med "mors sutter", så kigger hun mig taknemmeligt i øjenene og siger med hendes super sprøde stemme: " Tak for mad mor, nu kan jeg ikke spise mere, det smagte dejligt". Forestil dig lige hvor sødt det lyder når hun står der glad, taknemmelig med Ingolf-stemme og modermælk i mundvigene, oh..så kært men også lidt komisk.

I går da hun skulle ud og sove til middag i barnevognen gik det ikke helt som planlagt. Hun blev ved at sætte sig op og ville ikke sove.Jeg går rundt og er lidt frustreret og siger henvendt til hendes far at jeg ikke lige ved hvorfor hun er så urolig. Det hører min kære datter åbenbart ovre fra barnevognen hvortil jeg høre hendes hæse stemme udbryde: "Jeg tror ikke babyen er træt!"
Åh gud, hvor var jeg ved at tisse i bukserne af grin...
Måske er alle disse total sjove oplevelser tegn på at hun måske ikke helt er en baby mere:-)


mandag den 9. april 2012

Skønne børn og en lagkage ligeså


johanne Katrine- min solstråle



Drømmemoreffekten

Kære DrømmeMor.
Åh bare jeg var en drømmemor!
Jeg har en kæmpe nyhed som jeg er meget stolt over at kunne præsentere for dig. Denne bog "DrømmemorEffekten" udkommer på torsdag men i samarbejde med bogens forfatter Eva, har jeg fået lov allerede nu at sælge den og jeg har netop læst den og tro mig når jeg siger det, den er fantastisk. Den er skrevet til mødre med mange børn, 3 og opefter men kan med stor fordel læses af alle mødre.
Den handler om hvordan vi som mødre kan bevare freden og overblikket uden at blive stressede. Hvordan vi ved at ændre bare små ting i hverdagen kan give vores børn et større selvværd. Jeg vil virkelig anbefale ALLE mødre at læse denne "min nye bibel".
Meget meget dejlig læsning som sætter en masse tanker igang og gør at jeg som mor pludselig ser tingene i et helt nyt lys. Bogen er desuden krydret med lækre opskrifter og ideer til hvordan du kan forkæle dig selv i de små øjeblikke hvor du er børnefri bla. med husråd og hollywoodtricks:-)
En meget inspirerende bog som jeg LOVER dig du ikke vil fortyde.
Bogen kan du købe her, bare skriven besked til mig.

Kh
Helle, som er ved at spise den lækreste gulerodskage (opskrift fra Drømmemor-effekten)