Translate

Viser opslag med etiketten Livet på Nysø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Livet på Nysø. Vis alle opslag

mandag den 8. september 2014

Barnedåb i kirken giver mening

 


Så... py ha, så er Blyp døbt, øh.. jeg mener Alfred. Nu hedder han det sådan helt rigtigt! Han blev døbt i kirken NATURLIGVIS. Alle mine unger er døbt, men denne gang var der pludselig lige en farmand, som stillede spørgsmålet; skal han overhovedet døbes? Og hvorfor egentlig? Søren tror ikke på noget som helst (kun en lille smule i svage øjeblikke når der sker store ting i livet). Så han så ingen speciel grund til at lytte på oplæsninger fra bibelen og alt det hurlumhej, som hører kirken til. Og mig? Ja, jeg tror selvfølgelig bare på det hele; Gud, Jesus, Maria, Julemanden, spøgelser, engle, ånder og de små nisser, som levede under jorden i vores baghave, da jeg var barn.

Så selvfølgelig skulle mit barn døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, for dem tror jeg da også på ( kan godt nok ikke lige huske hvem de var, men de lyder som nogle venlige mennesker) for sådan skal det bare være BASTA.

Jeg elsker jo kontinuerlighed, cyklusser, rytmer, gentagelser og ikke mindst traditioner.

Men når alt kommer til alt må jeg jo erkende, at jeg mere eller mindre lige præcis ikke tror på et ord af, hvad der står i bibelen, og så synes jeg jo, nøjagtig som de fleste andre danskere, at det er guds-jammerligt kedeligt at lytte til oplæsninger fra den. De meget lange, tunge salmer med ufattelig mange vers får heller ikke ligefrem spændingen i kog, men hvorfor betyder det så så meget at være i kirken og få sit barn døbt?

Den danske folkekirke har jo efterhånden et vældigt åbent forhold til sine sognebørn. Der er ikke en facitliste til, hvordan man lever som kristen i folkekirken – der er mange måder. Mange præster siger jo oven i købet, at man selv definerer hvem eller hvad gud er (what ever makes us happy). Så derfor passer jeg fint ind og betaler med glæde min kirkeskat.

Jeg tror som sagt på meget, men ikke rigtig noget bibelsk. Men jeg tror jo på kærlighedsbudskabet og næstekærligheden, hvilke jo er en stor del af den kristne tro.

Selvom det umiddelbart er lidt kedeligt at sidde der i det ellers så smukke store kirkerum, sidder jeg der altid med en speciel følelse af taknemmelighed og ydmyghed. Når jeg kigger på min store dejlige familie, som er samlet, alle mine unger, mine søskende og mine skønne forældre som alle sidder der for at fejre det sidste nye medlem i klanen, så kan man kun føle sig virkelig lykkelig og meget meget taknemmelig.

Kirken gør det hele så højtideligt; som noget ganske særligt, som kun sker én eneste gang. Der opstår en fælleskabsfølelse, en altoverskyggende kærlighed menneskerne imellem. Man mildnes lidt  og rummer lidt mere, fordi man oplever en snert af noget, der er så meget større end hverdagens trummerum og latterlige smågnidninger, f.eks. i familiens indbyrdes relationer. De betyder jo i virkeligheden ingenting de gnidninger, eller måske den diskussion man havde med sin mand dagen før ang. børnenes sengetider! Det er altsammen ligegyldigt, kirkens atmosfære får mig til at erstatte disse ting med kærlighed i stedet. Hvis bare vi elsker og bliver elsket, hvad betyder alt det andet så?  Det betyder selvfølgelig en del, men hvis vi altid har taknemmeligheden og kærligheden med os, kan vi håndtere de fleste situationer med rummelighed og ro.
(Men derfor synes jeg altså stadig, at det er pisse irriterende, at Søren larmer, når han spiser og putter chili på al sin mad).

Kirken har jo kun gode budskaber og værdier, og vi ved jo godt, at verden er mere end det, der kan måles og vejes. Mennesker består ikke kun af kød og blod, men også af tanke og ånd. Derfor giver det mening at tro. Troen er en del af det gode i livet, den går hånd i hånd med kærligheden. Troen er meget personlig og bor dybt inden i os. Den er med til at forme vores virkelighed og os selv.

.......og Julianes barnedåbcupcakes kunne da også få englene til at synge.




torsdag den 21. august 2014

Hvad fanden er der galt med mig?

Jeg ved sku snart ikke, om jeg har et eller andet syndrom eller en slags diagnose, en slags Leif-lalleglad-psykose?

Jeg forstår seriøst godt de af jer, som ryster på hovedet over mig og måske tænker "Hvad filen er der med hende?", for noget er der da i vejen!! Ikke for at være sådan navlepillende men ville du kategorisere denne person som værende inden for normalområdet:

- Kvinde 39 år, mor til 6 (mener vi vist hun er landet på)

- Ved ikke ret meget om ret mange ting, er nok lidt underfrankeret hvad almenviden angår. Hun ser aldrig nyheder, aner ikke hvad der foregår i verden omkring hende. Hendes egen mor er for øvrigt heller ikke den skarpeste kniv i skuffen, f.eks. ved hun ikke en gang, hvem der er konge i Sverige! Hendes far er såmænd sød og flink, men han går mest op i at sidde på en campingstol og se på høns og sådan.

- Har en grundfølelse af sprudlende lykke og må indimellem lave gakkede ting for at få lettet lidt på trykket. (Kan godt finde på at råbe "Juhuuuu" så højt hun kan, når hun er alene, uden nogen specifik grund, men bare fordi alt er så godt).

- Har nærmest ingen stresstærskel, bor altid inden i orkanens øje, hun siger, der er så stille, så fredeligt og så kodyl hyggeligt. Omkring hende kan der være larm og kaos, men derinde i midten sidder bare en lang tyndfed starut af et kvindemenneske, hvis hjernes primære omdrejningspunkt omhandler hvilken slags babygrød, hendes baby nu skal have. Hvis da ikke hun sidder og fryder sig for hysterisk over, hvor dejlige hendes unger er, eller måske (men det siger du altså ikke til nogen) står hun med næsen dybt begravet i en af ungernes beskidte trøjer bare for at indånde deres dejligt søde duft, når nu de ikke lige er hjemme.
Eller der er måske også den mulighed, at hun står og er faldet i svime over, hvor dygtig vaskemaskinen er.

- Hendes overlegne elite-spidskompetence er multitasking; dér er hun så blæret. Eksempelvis ser man hendes ofte lave mad, altså røre i gryder, samtidig med at hun ammer, samtidig med at hun enten snakker med ungerne eller hjælper med lektier. Ringer telefonen svarer hun roligt at; næ nej der forstyrres skam ikke, og hun har da ikke spor travlt. Slå dén!

- Aner som regel ikke (nogle gange gætter hun rigtigt) hvilke klassetrin, hendes unger går på, og kender ej deres cp- numre, men hun ved, at hun elsker de unger så meget, at det menneskelige sind endnu ikke er i stand til at forstå det. Det er det drug, som sløver hendes sind i denne verden således, at hendes fremtræden kan virke vag eller indadvendt (spejlblank). Hun får for meget (siger hun).

- På søndag skal hendes lille søn døbes, på søndag kommer 32 gæster. Spørger man hende om der er styr på det, svarer hun, at det tager hun sig af på lørdag.

I orkanens øje bor mor Helle, har jeg ladet mig fortælle

Ja, og mon dog jeg er så anderledes, når alt kommer til alt? Jeg har vel bare en fredsommelig personlighed.
Og ja, det bliver dejligt at få ham ALFRED døbt på søndag. Jeg skal nok få lagt nogle billeder ind. Juliane og jeg laver mad til dem alle, og så laver vi bare en stor buffet, og så kan folk ellers bare slå sig ned hvor de vil, med hvem de vil, og spise alt hvad de lyster. Ingen fine lange borde med duge og matchende servietter....not our style.
jubiii family...love you guys :-)
 
 
 

torsdag den 14. august 2014

Vidunderlige hverdag og 4 dage i Korsør

Jeg kunne skrive et langt kærlighedsdigt til hverdagen, passioneret og dybsindigt, kæreste hverdag.... Hverdagen er det bedste jeg ved, jovist er weekender og ferier også pragtfulde men dagligdagens trummerum er min alltime favorite.



Ferien er holdt hjemme i år med nogle småture ind imellem, sådan er det når der er mange børn og især med en nyfødt.  Vi var dog fire dage i Korsør, ja jeg ved det godt, det er viiiildt og ja jeg sagde faktisk 4 dage!!
Ud til vandet der lå en dejlig campingplads nærmest lige under Storebæltsbroen og den passede lige til os med dens pool, kæmpe legeplads og en masse GRATIS aktiviteter dagen lang.

Vi var helt klart dem på pladsen med de fleste børn og de fleste telte og den mest vanvittige teltplads. Alle omkring os boede i kæmpe campingvogne med giga store "Isabella" fortelte med sofaarrangementer og fladskærme. Så sad hr og fru rullepølse ellers linet op der med et fyldt askebæger og lod sig underholde af diverse tv shows mens de engang imellem kiggede lidt overbærende over på den håbløse kæmpe familie med de beskidte kuppeltelte. Ja vi kunne da ikke gøre for at det ene telt var overhelt med sort maling og manglede den ene stang så det hang lidt, fordi det vist var blevet lidt mishandlet på et Roskilde festival engang. Det kastede måske ikke ligefrem glans over campingbilledet men det medvirkede da til lidt mangfoldighed på Skovvej 7 i campingby.

På billedet her blev vi totalt fanget i en mariehønsesværm.



Det var nogle af de aller varmeste dage vi var afsted så det var ret hæsligt da der ingen skygge var men vi endte med at købe en stor pavillion som vi spændte ud over hele vores plads. Det var sku smart selvom rullepølserne på den anden side nok syntes vi havde nået bunden for hvad man kan byde sine medcampister.

Vi havde det skønt...

Her på dette billedet er vi i Fakse kalkbrud, vældig eksotisk :-)


Og nu står den på hverdag, madpakker, tøjbunker, skoletasker og pligter.... Alle de store børn har fået en dag om ugen hvor de dækker bord, vasker op osv.. det fungerer perfekt og ingen brokker sig.



Blyp har ingen pligter endnu. Han skal bare nyde hans babyhverdag  og få alt det babsedut han orker og der ud over skal han bare se sød ud og sige babylyde og der syntes jeg virkelig han gør det godt.






Da vi har været hjemme en del har vi brugt meget tid på lækker mad, de fleste dage har Juliane lavet forskellige slags pandekager til morgenmad, her protein bananpandekager.
Og kager i stride strømme, mange kager hele dagen, thats how we like it, men jo de sunde naturligvis. Den slags kager som man først skal fortælle folk hvad de er lavet af når de har spist dem. Ingen sukker ingen mel men bare en skattekiste fuld af lækre naturlige herligheder.







Og så engang imellem lige en tur i centeret og få en "My shake" her med mine to store tøser, Johanne og Juliane
 
 
Børnene glæder sig ikke så meget til de på første skoledag vil opleve den obligatoriske runde hvor alle skal fortælle om hvad de har lavet i ferien. "Mor alle andre har jo været i Italien og sådan noget", siger de. Men så siger jeg; Ret ryggen unger, knejs med nakken, kig læreren stift i øjnene og sig højt og stolt at I har været 4 dage i Korsør. Så kan det nok være I kan lukke munden på enhver.
Næste år, måske kan vi besøge "Grundtvigs mindestuer", de ligger lige i nærheden af Fakse og det er søreme et spændende sted ;-)
 

 

tirsdag den 3. juni 2014

Et pragtfuldt sted




Her bor vi så! i den gamle kavalerfløj på en Sydsjællansk herregård and we love it :-)
På billedet ses min yngste datter Tilde-Marie i hendes stiveste puds.

I dag gik vi lige en tur rundt og tog lidt billeder;
Her er hovedbygningen som er opført i 1671 til 73.

Hovedbygningen



 Her bor jeg sammen med min store familie




 


Udsigten fra vores terrasse, udkig over voldgraven og parken
 
 
Super kære små miniatureheste i baghaven
 
 
 
Bare prut-fisen og mig
 
 
 
 


 

 



 


mandag den 21. april 2014

Hygge i sovesalen

Her i hytten er der en temperatur en del under gennemsnittet, så i vinterhalvåret sover vi sammen i sovesal alle 6, det er en nødvendighed men det er vanvittigt hyggeligt også. Tænk sig så lykkelig jeg bliver når jeg vågner om natten og kikker mig omkring, 5 sovende trunter lige rundt omkring mig, så ligger jeg der i midten som den store almægtige moder jord :-)
I nat var hyggen dog til at overse da mindstepigen havde fået bræksyge, sovesals-romantikken ryger hurtigt når sidemanden kaster op ud over en, det er en anderledes og lidt ærgerlig måde at vågne op på men hold da ferie man kommer hurtigt op når man mærker en alt for syreholdig flydende wokret ud i ansigtet.

torsdag den 14. februar 2013

Rynker og kierkegaard


Hvordan har du det?
Jeg er mor til fem børn og et pille fyr. De kræver alle 6 en del opmærksomhed og nogle af dem er oven i købet ret dyre i drift.
Det er stadig vinter og mit fyr buldre så meget nede i kælderen at hele huset ryster samtidig fyrer jeg løs i mine to brændeovne. Det hjælper lidt alt sammen.

Jeg er blevet gammel her henover vinteren, jeg har fået flere rynker og mange grå hår. Men jeg ved også at man ældes 10 gange hurtigere i perioder hvor der er disharmoni. Stress, dårlige relationer og ubalancer slider på os og det ses tydeligt. 37 år og en gammel hejre :-)
I går var jeg lige et smut i Matas og skulle have noget af det rynkecreme som virker. "Det er jeg ikke sikker på vi har" sagde ekspedienten, skønt med ærlighed. Nej selvfølgelig har de ikke det, kærlighed og kildevand så kører vi...and I am on my way...


Og til sidst skønne ord fra Kierkegaard; Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske, når han vil det..