Skilsmisse

Kernefamilien er en mystisk vestlig konstruktion. Den er skrøbelig og flagrende og tåler ikke meget modstand. Alligevel er det den de fleste af os drømmer om og brister drømmen står vi foran en sorg som vi skal tage alvorligt. Vi skal føle og mærke den og med tiden kommer vi igennem sorgen og om på den anden side. Aldrig havde du troet at din egen selvudvikling ville bringe dig hertil. I dit nye liv venter der oplevelser du aldrig havde troet

Chokket ved utroskab

Forestil dig en kropslig fornemmelse som føles som om nogle har taget dig, gennemrystet dig, pillet dine organer ud, sat dem på plads igen sådan lidt hulter til bulter. Alt energi, humor, appetit og glæde har forladt din krop, alt du mærker er at du har ondt i HELE kroppen og i sjælen. Sådan ca følte jeg det da min tidligere mand en sen aften fortalte mig, at han havde haft en affære i en lang periode. Pludselig faldt min virkelig fra hinanden, sådan som jeg havde troet min liv havde været det sidste års tid var slet ikke virkeligt. Det havde været fyldt op med løgne og uærlighed og jeg kunne nu genkalde mig et hav af episoder jeg var blevet løget lige op i ansigtet og det gjorde bare så ondt. Hvordan skulle jeg nogen sinde kunne stole 100% på nogle mennesker igen når ham der var aller tættest på havde taget røven på mig, BIG time.,. hvem kan man så egentlig regne med?

 

Min konklussion i sorgens irrationalitet var at jeg når alt kom til alt ikke nogensinde ville kunne stole på nogle igen, det var jo desværre min ærgerlige erfaring. En frygtelig erfaring som jeg næsten ikke kunne tro man kunne leve videre med. Og hvor efterlader det kærligheden? Hvis jeg ikke kan stole på nogen hvordan tør jeg så elske? er det så det vær? At blive forrådt af en man elsker er som at blive ædt levende. Meningen og alt det smukke i livet virker pludselig som en illution og man bliver i tvivl om hvad det hele så egentlig går ud på.

 

 

 

Søvn og musik

Kære Dig.
Det var lunt i dag her til morgen, meget forårsagtigt og seriøst sundt for morgen-humøret. Det blev til ingen søvn i nat og der havde sikkert ikke skulle meget til at vælte min morgen men alle 5 unger kom afsted uden noget pjat. Mindstemanden har lige fået sit morgenbrusebad i farmandens favn, så alt er godt. Selvom min krop er lidt i katastrofestemning over ikke at have sovet noget sammenhængende i en måneds tid. Hov vent lige, nu kom manden hjem med studenterbrød til mig, now we are talking :-) benene op på sofaen, Blyp ude i barnevognen og computeren på mit skød.

Det går for øvrigt godt ham med lille Blyp. Han holder mig godt nok vågen hver eneste nat, ikke fordi han hyler eller spiller smart, næ han vil bare ligge helt ind til mig eller alternativt oven på mig, og det er såmænd også smadder hyggeligt og alting, men det lille problem er bare, at så falder jeg ikke i søvn, fordi det tør jeg ikke. Sæt nu, at jeg fik lagt mig oven på ham, heller han forsvandt under min dyne og fik iltmangel, eller at jeg fik skuppet ham ud af sengen. Ja, mange forfærdelige ting kunne overgå lille Blyp, og det skal i hvert fald ikke være min skyld. Så jeg ser sådan ud i disse dage: Mærkeligt tøj dagen lang, strithår, mærkelig ting i mine lommer, taler usammenhængende, græder eller griner mest,spiser hele tiden og ser lidt rigelig bleg ud (siger familien) men sådan er det vist uden søvn, og jeg er jo sådan på en måde vant til det og selv uden om det.

Hov nu har nogen placeret Blyp på mit skød, så nu sidder jeg med ham ved brystet, mens jeg drysser studenterbrød ned i håret på ham, lyder det ikke sådan lidt usselt og taberagtigt?

Pyt.. alt er helt rigtigt, jeg elsker at få børn om foråret der er noget magisk over de første uger ligesom det fortryllende ved foråret, hvor alting bliver født på ny.
Jeg vil skynde mig videre i dagens program, snart kommer der nogle små søde børn, som skal lære at spille klaver. Frederiks far er begyndt at give musik undervisning herhjemme, hvor vi bor. Så bor du i Præstø eller opland tilbyder vi billig seriøs eneundervisning i guitar eller klaver i super hyggelig omgivelser.

Og tror du mine egne unger gider?
:-(

Ha en dejlig dag
kh
Helle

Babylykke

SÅÅ! er der igen babylykke i det lille hjem, I søndags kom min lille dreng til verden. Alt gik fint, fødslen var en lyn fødsel, 2 timer fra start til slut, uh for den... har aldrig født hurtigt før. Det var hurtigt overstået men rent smertemæssigt har jeg aldrig oplevet noget tilsvarende. Men det glemmer man jo når der så pludselig kommer sådan en fantastisk duftende babyklump ud af ens krop, sund og velskabt, 4400g og smuk som alle mine andre unger.

Så glæden vil ingen ende tage, jeg er verdens heldigste..

En langsom opfattendes bekendelser

Kære lille dig som sidder der bag skærmen.

Hvordan har du det ?

Kan du huske jeg på et tidspunkt skrev om at det kunne være svært at følge med mentalt, hvis der skete store omvæltninger i livet, hvilket jeg i bund og grund jo syntes er meget praktisk. Hos nogle af os går det måske lige langsomt nok, jeg oplever f.eks at mine mennesker, altså dem i mit nærmiljø som jeg ser hver dag og som jeg enten smiler eller bare siger hej til eller måske får en lille sludder med. De søde mennesker kikker lidt ekstra på mig i disse tider og siger " Gud, du er jo gravid" eller ""Guuud.. tillykke", næsten hver gang tænker jeg; tillykke med hvad!. Flere gange spekulerer jeg i flere sekunder på om jeg har fødselsdag eller andet... Men nej jeg har vist bare glemt at fortælle min omverden at jeg jo er gravid, temmelig meget endda, det er vist noget med at jeg har termin om 14 dages tid.

Ja og undskyld jeg har glemt at sige det men det er vist først nu den er feset helt ind på lystavlen.
Så snart kommer der en lille fyr til verden, hvis alt da går som det skal, åhhh....ber til vorherre om endnu et sundt og rask barn...

Hygge i sovesalen

Her i hytten er der en temperatur en del under gennemsnittet, så i vinterhalvåret sover vi sammen i sovesal alle 6, det er en nødvendighed men det er vanvittigt hyggeligt også. Tænk sig så lykkelig jeg bliver når jeg vågner om natten og kikker mig omkring, 5 sovende trunter lige rundt omkring mig, så ligger jeg der i midten som den store almægtige moder jord :-)
I nat var hyggen dog til at overse da mindstepigen havde fået bræksyge, sovesals-romantikken ryger hurtigt når sidemanden kaster op ud over en, det er en anderledes og lidt ærgerlig måde at vågne op på men hold da ferie man kommer hurtigt op når man mærker en alt for syreholdig flydende wokret ud i ansigtet.

Om at føde en frossen kalkun

Nu skal jeg fortælle dig om en drøm som jeg havde den anden dag;
Jeg var på fødestuen for at føde (som sædvanlig :-))
Alt tegnede fint og jeg havde min søster med. Da presse veerne kom begyndte det at føles meget koldt i de nedre regioner og ud kommer en kæmpe dybfrossen vacumpakket kalkun. På fødestuen bliver der musestille, ingen tør sige et ord, alle står bare og stirrer på kræet indtil min søster forsigtigt afbryder stilheden og siger optimistisk til mig at den da ser fin ud!
Fødepersonalet hvisker sammen, hvorefter de fortæller mig at det ser sort ud men at de da vil ligge den tiloptøning i vindueskammen og håbe på det bedste. Jeg ligger stadig og dødfryser og nu begynder jeg at græde, personalet går ud og min søster og jeg sidder så der alene. Efter et par timer drypper rimfrosten ned på gulvet under vindueskammen med den er stadig halvfrossen. Vi tænder fjernsynet for at få tiden til at gå og med det samme toner et billede frem af Næstved sygehus og oppe i hjørnet af skærmen står der "live dokumentar,- der er født en kæmpe kalkun på Næstved sygehus".

Derefter ser vi hele forløbet skildret af ivrige journalister, som fortæller den utrolige historie som aldrig er set før i verdenshistorien. Da programmet slutter, ruller der en tekst over skærmen hvor der står "Skabningen afgik desværre ved døden efter få timer". Min søster og jeg fik et chok, ingen havde fortalt os at den var død, tænk at vi skulle se det i fjernsynet!. Mens vi sidder og vræler kan min søster pludselig høre lyde inde i vacumpakken, hun springer op og råber; " den siger noget, jeg lover det...den siger noget..!!" hun flår plasten af og ganske rigtigt er den i live og begynder ganske langsomt at folde sig ud, dog ikke som en kalkun men som en dreng. Mens han folder sig ud oplever vi at han er en kæmpe baby på vel omkring 9-10 kg. Han er på ingen måde lækker og jeg oplever ingen moderfølelse, nærmere afsky. Da han er hel udfoldet kan vi se at han har mongolide træk. Der er absolut ingen tvivl om at han er mongol, da trækkene er endnu tydeligere end nogen rigtig mongol jeg nogen sinde har set... så vågner jeg.

Det var alt for denne gang. Jeg skriver snart igen kh Helle

Kaos, skilsmisse og kernefamilie

Hvordan har du det? (spørger den mærkelige dame fra cyperspace)
Her i butikken går tingene sin vante gang.
Lød det lige Keeedeeeligt?

Mit liv, min familie, min butik...= kaos.
Ja nu troede du måske nok det hele var blevet lidt stabilt nu her et års tid efter mit livs kolbøtte (for nye læsere: skilsmisse og flytning)
Det er nu 1 år siden præcis at alle ungerne og jeg flyttede "hjemmefra". Vi fandt en stor dejlig lejebolig på et Gods i nærheden. Jeg føler det var igår. Vi er faldet fint til, børnene er glade men her lugter stadig lidt fremmet, hvis du ved hvad jeg mener. Jeg kikker mig stadig lidt forvirret omkring og forstår ikke helt hvad der er sket.
Hvordan kan to fornuftige mennesker som har kendt hinanden siden 2 klasse, fået 5 ualmindelige lækre sunde børn,- og egentlig har det godt, hvordan kan det pludselig gå så galt?

Siden er der dog sket så mange ting, ny kæreste og mere til men mit sind halter bagefter. Det er svært at følge med mentalt. Det er nok egentlig sundt nok at halte lidt bagefter, tænk hvis vi skulle forstå og forholde os 100% til en skilsmisse og dens konsekvenser i samme øjeblik vi stod med flyttekasserne i det nye hus med en kæmpe klump i maven. Så ville jeg være død rent følelsesmæssigt tror jeg. Godt at det kommer lidt efter lidt. Men mit råd vil nu altid være "Don´t go there". Bliv ikke skilt!!

Og nej mit liv er nok ikke kaos men bare virkelig seriøst anderledes. Mine veninder bor i små paracelhuse med mand og to-tre unger, fuldtidsjobs og to biler. Og så er der mig i et kæmpe gigantisk hus på landet alene med fem unger og skal forsøge at leve af en crazy webshop, hvordan lyder det? :-)
Mange kærlig hilsner
Helle

Intuition og øko-kugler

Så er jeg kommet til tasterne igen.
Der er sket meget siden sidst, så meget at jeg er helt træt, ja nærmest lidt udslidt.
Her i lille Præstø hvor ungerne og jeg holder til, ligger der en dejlig havn. På havnen ligger Præstø Madmarked som er et fuldstændig fantastisk sted, et økologisk super marked som næsten udelukkende handler med lokale fødevarer. Stedet producerer selv den mad som sælges og alt laves helt fra bunden af super friske råvarer. Jeg hjælper lidt til dernede om formiddagen, det er hårdt men så sjovt og ekstrem inspirerende. Igår f.eks lavede jeg ca 200 frugt kugler ala romkugler bare 100 gange bedre og sundere. De består af 4 ingredienser, havregryn, friske hindbær, macipan og dadler. Det køres igennem kødhakkeren og formes derefter til romkugle-lignende størrelser og vendes i kokos. Hov for resten der er også vanilie i. De smager så englende synger.
Nå sorry, jeg har bare total mad på hjernen for tiden

Ud over øko mad på hjernen og i maven føler jeg mig stadig meget intuitiv, ved egentlig ikke om det bare er sådan noget der sker i takt med at man bliver ældre. Men jeg erfarer at min intuition altid taler sandt, overhører jeg den går det ofte galt og når jeg så tænker tilbage på episoden kan jeg ofte huske at en stemme inden i mig advarede mig. Denne stemme er jo min indre visdom, en intelligent livskraft, som ind i mellem taler til mig.
Intuitionen fortæller mig, hvad der er rigtigt og sandt for mig i et givent øjeblik.
Her til morgen f.eks glemte jeg alt om at bruge min intuition, min søn på 10 var flippet ud over at hans cykel var punkteret og at der ikke var tid til at lappe den. Under stort drama låste han sig inde på toilettet og kom for sent i skole. Jeg blev imidlertid stresset og presset over situationen da de andre børn stod og ventede. Dernæst hører jeg mig selv gentagne gange banke på døren og true med alverdens vederstyggeligheder hvis han ikke tog og åbnede den dør. Men min søn var tavs og ulykkelig bag døren . Min indre stemme sagde hele tiden " hold nu op med at skælde ud og true ham", Mød ham, tal roligt med ham, så vil det hele løse sig. Men den ydre virkelighed overvandt desværre, så derfor sad han der en hel time.

Og til alle jer dejlige kvinder bag skærmene. Husk nu at udnytte jeres intuitive evner. Husk at i via intuitionen har adgang til et uendelig lager af information. Jeg er helt overbevist om at lærer vi at stole på denne vejledning vil vores liv antage en strømmende ubesværet karakter. Vores liv, vores følelser og vores handlinger vil blande sig harmonisk med andre mennesker.

Dejlig dag der ude.
Kærlig hilsen
Helle

Opbrydningstid for mange...

Det er en mærkelig tid for tiden, jeg syntes at der sker så mange opbrydningsting alle vegne. Jeg ved ikke om det er kun er i mine egne cirkler og at det er er rent tilfælde at mange af mine mennesker bryder op for tiden. Mine veninder bliver trætte af deres mænd, de kikker pludselig på deres mænd med nogle helt andre øjne og pludselig indser de, at det er noget helt andet de ønsker med deres liv.
For nogle bliver det en rædselsfuld proces men de fleste kommer super stærke og velafklarede ud på den anden side. For tiden oplever jeg at par er hinanden utro, de opsiger deres jobs eller skærer hånden af deres famile pga. et skænderi. Det er som om at vi ikke længere finder os i noget, vi vil have det optimale ud af vores liv.Vi er åbentbart ikke længere så bange for at gøre noget radikalt. Det sker jo hele tiden alle vegne..

Og ja, jeg er der jo selv, lige midt i en opbrydningstid, mit liv skifter seriøst retning men jeg er på den anden side nu og har det virkelig godt.

Jeg har altid haft kernefamilien sat op på en kæmpe pedestal, det må være den ultimative lykke. Far og mor som elsker hinanden dybt og inderligt og af kærligheden er der kommet et par lækre børn. Jeg syntes nu stadig at det må være lykken men heldigvis er der andre familieformer som kan være mindst lige så lykkelige for alle familie medlemmer. Sådan har jeg selvfølgelig altid tænkt det måtte være men et er at tænke det, noget andet er at føle det.
Jeg har selv gået den helt "rigtige" vej. Uddannelsen, mand, børn, hus...kernefamile i 14 år, far mor og børn . Ja ok nu var der lige lidt flere børn end den typiske kernefamilie men derudover var det far, mor og 5 børn. En dejlig tid og pludselig er alting ændret. Pludselig føltes det som var engang for meget kort tid siden pludselig uvirkeligt fordi det er ændret så markant.



kernefamilien

Det er virkelig mærkelig at blive skilt og det tager virkelig lang tid at forstå og at vænne sig til men det er en spændende proces hvor ens måde at forholde dig til processen er så altafgørende for hvordan det hele forløber.

Men det er altså en opbrydningstid for mange.

Rynker og kierkegaard

Hvordan har du det?
Jeg er mor til fem børn og et pille fyr. De kræver alle 6 en del opmærksomhed og nogle af dem er oven i købet ret dyre i drift.
Det er stadig vinter og mit fyr buldre så meget nede i kælderen at hele huset ryster samtidig fyrer jeg løs i mine to brændeovne. Det hjælper lidt alt sammen.

Jeg er blevet gammel her henover vinteren, jeg har fået flere rynker og mange grå hår. Men jeg ved også at man ældes 10 gange hurtigere i perioder hvor der er disharmoni. Stress, dårlige relationer og ubalancer slider på os og det ses tydeligt. 37 år og en gammel hejre :-)
I går var jeg lige et smut i Matas og skulle have noget af det rynkecreme som virker. "Det er jeg ikke sikker på vi har" sagde ekspedienten, skønt med ærlighed. Nej selvfølgelig har de ikke det, kærlighed og kildevand så kører vi...and I am on my way...


Og til sidst skønne ord fra Kierkegaard; Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske, når han vil det..

kosmos kævleri

For tiden læser jeg en skøn bog men den er lidt svær og den gør mig lidt "kuk kuk" idet den tvinger mig til at gå op (eller ned?) på et dybere plan og det er virkelig spændende at finde ud af hvad der foregår der. Livskriser kan føre os ned på et dybere plan og når vi kommer der kan vi måske bedre overkomme krisen idet vi finder ud af at alt det vigtige eller i vær fald det vigtigste her i livet stadig er der trods forkludrede menneskelige relationer.

For øvrigt ( i relation til min kloge bog) skal vi altid være opmærksom på, at enhver tanke, ethvert ord og enhver handling afstedkommer en bevægelse i kosmos (elsker det ord). Husk, at et ubetænksomt ord fremsagt på den ene side af kloden er nok til at skabe en flodbølge på den anden.

Det er helt syret at tænke på hvad ord kan gøre og hvor stor betydning de har

Ude foran mit vindue går 3 fede som ponyer og tramper rundt i sneen, de er bare så vildt kære. Hver gang jeg kikker på dem er det som om de siger til mig " Hvorfor al den anstrengelse? Giv dog slip. Hvorfor gøre det sværere end det er. Vågn op af drømmen og erkend at du er vågen. Alt har en mening"
Ja det er i sandhed nogle kloge små heste og jeg er da vist heller ikke helt uden (telepatiske) evner.

Ha en dejlig dag og husk at kysse og kramme dine kære.

Kærlig hilsen
Helle

Nyt lækkert hår

For nylig havde jeg som så ofte før en hårkrise. Ja, jeg har nok mere eller mindre haft hårkrise det meste af mit voksenliv. Mit hår er såååå gaaaaaabende kedeligt. Mørkebrunt langt, slasket og altid i en hestehale, ALTID sagde jeg og vi snakker lige siden tredje klasse og jeg er en gran voksen kvinde nu. Hver gang jeg med et deprimerende udtryk og store forhåbninger har sat mig i frisør stolen er jeg altid kommet derfra med sådan "lidt etager, som kan give lidt fylde" men nej VIRKER IKKE.
Så komplimenter vedr. min hårpragt har ikke være overvældende, lige indtil jeg lagde dette billede på facebook (det første), så væltede det ind med søde kommentarer om mit lækre hår og om så smuk jeg var og bla bla.... Jeg solede mig gevaldigt i komplimenterne og fik i alt glamouren glemt alt om at håret ikke var mit. I et photoprogram har jeg nemlig tyvstjålet håret fra en eller anden celebrity fra den røde løbe og overført og tilpasset det til mit hoved:-) smart ikke ?. Det er det første billede her jeg lagde på facebook men jeg lavet flere som du kan se her:

 

Og ja hvilket billede er så mit eget, det er du vist ikke i tvivl om vel?. Men du skulle prøve det, hvis du vel og mærke ikke har andet fornuftigt at tage dig til. Programmet hedder Hollywood makeovergram:-)
Hvis du har nogle ideer til at få lækkert hår i virkeligheden, må du endelig sige til, tager imod alle råd med kyshånd.

polypper og musehelved

Det hele er ellers lidt skod-agtig for tiden. Begge vores biler er flyttet på værksted, tvivler på om de nogen sinde kommer hjem.

Lige nu er det mandag aften og jeg ligger på min seng og havde indtil for en times tid siden de hyggeligste intentioner om at skulle skrive et lyst og frejdigt nyhedsbrev til dig. Et nyhedsbrev som ville gøre din tirsdag morgen lidt gladere men sådan kommer det ikke til at gå, for mit sind er blevet lidt formørket her til aften. I sengen ved siden af mig ligger min datter som i fredags fik fjernet polypper og lagt dræn da hun snorkede og stønnede temmelig meget. Nu ligger hun der i sin seng og snorker endnu værre end hun nogen sinde har gjort?? Nedeunder i køkkenet løber der en mus rundt med en musefælde på hovedet den larmer skrækkelig og dens dødskamp løber mig koldt ned af ryggen.
Jeg er rædselsslagen, det stakkels dyr, ih..bare der var en mand i huset.
Ja det er lidt "nederen" kan du nok høre!
Er du der stadig? hvis Ja, er du min ven. Eller har min depressive tilgang til det skrevne her fået dig til at flygte væk så forstår jeg dig!

Kender du Ingolf?

Hej:-)
Kender du Ingolf fra Cirkeline? Kan du huske hans stemme? Den er så kær, så sprød og børneagtig. Præcis sådan en stemme har min yngste datter både når hun snakker og synger. Hun bliver 2 år på fredag og ja 2 år, tiden går bare så hurtigt. Hun bliver kun kaldt Baby og omtaler også sig selv som Baby. Idet hun stadig får "mors sutter" (læs. bliver ammet) opstår der virkelig mange morsomme situationer da hun sprogligt er godt med. F.eks. hver gang hun er færdig med "mors sutter", så kigger hun mig taknemmeligt i øjenene og siger med hendes super sprøde stemme: " Tak for mad mor, nu kan jeg ikke spise mere, det smagte dejligt". Forestil dig lige hvor sødt det lyder når hun står der glad, taknemmelig med Ingolf-stemme og modermælk i mundvigene, oh..så kært men også lidt komisk.

I går da hun skulle ud og sove til middag i barnevognen gik det ikke helt som planlagt. Hun blev ved at sætte sig op og ville ikke sove.Jeg går rundt og er lidt frustreret og siger henvendt til hendes far at jeg ikke lige ved hvorfor hun er så urolig. Det hører min kære datter åbenbart ovre fra barnevognen hvortil jeg høre hendes hæse stemme udbryde: "Jeg tror ikke babyen er træt!"
Åh gud, hvor var jeg ved at tisse i bukserne af grin...
Måske er alle disse total sjove oplevelser tegn på at hun måske ikke helt er en baby mere:-)

Skønne børn og en lagkage ligeså



johanne Katrine- min solstråle